onsdag den 30. august 2017

Dejlige sensommer



Mild luft og blid sol. Hvert år i sensommeren rammes jeg af en helt særlig glæde, og selvom den ikke er uden en smule vemod, så tror jeg næsten at jeg holder allermest af denne årstid. 
Jeg elsker min Junihave, og ligeledes forår og højsommer, men det er iblandet en masse forventnings glæde... her i sensommeren hviler jeg vist mere i nu'et, nyder og fyldes af indre glæde og taknemlighed.

Sommeren har været som jeg bedst kan lide den, ikke for varm & for tør! Selv i sparsom sol er min have 5-10 grader varmere end ude i det fri, så her er ulideligt i hedebølger. Kun et enkelt tordenvejr ramte plet, ellers er de fleste sorte skyer lige så stille gledet forbi og givet skybrud rundt omkring os. 

Her i Hareskoven har vi haft brug for vandet, for sidste sommer tørrede flere vandhuller, moser og bække ud, som selv i vinters stod tomme, men det er heldigvis bedre nu, og forhåbentlig bliver det helt normalt til vinter.

Som man kan se på billedet øverst, har det været en god rosen-sæson her, bortset fra at den fugtige varme har givet en del meldug. I midten af Juli havde vi til min overraskelse reelt tørke, jorden var knastør hele vejen ned i det hul jeg gravede til en rose, så det kan også have været medvirkende til melduggen, men heldigvis er bedene regnet godt igennem siden da.



Det her skønne syn af Virginsk ærenpris 'Fascination' sammen med Violfrøstjerne, Floks og Hestemynte, havde jeg sådan glædet mig til at gense, men... Nope!
I år valgte 'Fascination' at blomstre sammen med roserne i Juli, så den stod og så rigtig kedelig ud midt i Augustfesten, og Violfrøstjernen led under invasion af geranium (som nu er fjernet) sååee... "Bedre held næste år":


Sommerfuglebuskene har virkelig levet op til deres navn i år, på solskinsdage myldrede det med sommerfugle i haven:


Jeg er meget glad for at have fået plads til krukker på morgensol-pladsen, navnlig Skærmliljerne syntes jeg er uundværlige her i sensommeren. Det er ekstra smukt med de fine Spanske Bakkestjerner, som er selvsåede fra en anden krukke, under vinterophold i drivhuset for nogle år siden, og de er bare blevet smukkere og mere fyldige med tiden:


Jeg elsker Lathyrus 'Spencer's rige blå-lilla flor! Farven er meget lig den blå Skærmlilje, men den minder også om midsommerens blåklokker og Geranium, så den strækker følelsen af højsommer langt ind i sensommeren:


Smukke 'Dorothy Walton' sammen med 'Spencer'. Jeg plantede 3 clematis 'Dorothy Walton' sidste efterår, efter at være faldet for dens fine farvetoner.

Lathyrus vokser stolpe op og stolpe ned, giver en masse farve og frodighed, som passer godt ind i den øvrige August blomstring:



Jude the Obscure og Scepter'd Isle

Gertrude Jekyll er så smuk sammen med 'Spencer's farvetoner.

Violfrøstjerne 'Hewitt's Double' i smuk duet med Jude the Obscure

Jude the Obscure mistrivedes i flere år, fordi jeg uvidende placerede den lige hvor der var gravet en rose op, før vi flyttede ind. Halvdød blev hun flyttet over i det nye bed jeg lavede året efter, men da jeg udvidede bedet, stod hun så inde i midten af det, og det går jo ikke når det er en rose man fortrinsvis har købt for duften.
Hun måtte derfor flyttes endnu engang, og med tiden var jeg ved at miste håbet om at hun ville komme sig... men i 2016 begyndte hun pludselig at sende lange kraftige skud, og i år er hun næsten 1½m høj med sunde blade og meget store blomster.

Det er skønt at opdage at på trods af bekymringer om jordkvalitet osv. så skal rosen nogle gange bare bruge nogle år på at etablere sig. I ventetiden med svag vækst og syge blade, blev jeg dog aldrig fristet til at klippe den i bund (den blev klippet ned ved begge flytninger) for en nyplantet rose skal have fred til at udvikle rodnettet og har brug for fotosyntese gennem bladene. Jeg fjernede blot syge blade for at stoppe smitten, så rosen ikke endte helt uden løv.

Det er en lidt barsk tilværelse for roden at blive en forædlet rose: Så snart plantens stængel lige over jorden er kraftig nok, bliver et lille hvilende skud fra en anden rose, opereret ind under barken med et T-snit. Når det lille skud er groet fast og bliver aktivt, kappes den oprindelige plantetop af, og roden vokser nu kun gennem det nye skud. Når det nye skud er blevet en 2-3 grens plante, bliver den i efteråret skåret ned igen og graves op som barrodsrose, der enten sælges som sådan eller pottes.
Jeg nænner altså ikke at stresse sådan en plante yderligere...
En etableret rose med kraftigt rodnet, skyder derimod hurtigt igen hvis den klippes ned, og har ligefrem godt af at få de ældste stammer skiftet ud.

Jeg har nogle gange oplevet at en enkelt gren på en plante, fik hurtigere/flere syge blade, og det viste sig altid at være en gammel gren som jeg ikke skønnede at være udtjent endnu, da jeg beskar om foråret. Men bortset fra det, kan jeg slet ikke se logikken i at klippe en plante i bund pga. syge blade, med mindre stammen er angrebet.


Nu jeg er ved roser, vil jeg lige vise et par hjælpemidler som jeg er blevet helt afhængig af siden jeg købte dem. Anne Just fra Haven i Hune, havde denne her "tryllestav" som hun klippede og pegede med, og som jeg var stigende fascineret af, og derfor gik på jagt efter på nettet sidste år.
En 60 cm ARS stangsaks lignede så meget at jeg købte den, og det er det bedste køb jeg nogensinde har gjort!! Den har en gribeanordning som holder fast i det afklippede blad/visne blomst, og således gør deadheading til en leg!
Helt uden at rive hånd/arm til blods, kan man klippe afblomstrede roser og syge blade, og hvis man taber noget kan den også samle det op fra jorden... det har den selvfølgelig ikke godt af i længden... så jeg besluttede at jeg også måtte have en affalds-opsamler.
Affaldsopsamler kan fås helt ned til 40 kr. men portoen koster jo det samme, så jeg ofrede 100 kr. ekstra på en med aluminium skaft med gummigriber, i en netbutik hvor jeg samtidig kunne få en alm. rosensaks med i samme porto. Nu er det en leg at samle syge blade op, for nogle af mine bede er 2½-3m i diameter og det er træls at ligge på knæ derinde og blive revet og stukket i forsøget på at rense midten af bedet. Jeg kan varmt anbefale disse redskaber hvis man har en "Rosenjungle"! :-)



Der er mange August vækster som jeg slet ikke kan undvære, og heldigvis remonterer roserne midt i sensommer farveorgiet. Roserne er Gertrude Jekyll og Jude the Obscure (før den sprang helt ud):


Queen of Sweden og Scepter'd Isle sammen med...

Lythrum salicaria, Kertepileurt og Violfrøstjerne 'Hewitt's Double'


Det er en vidunderlig tid på året, og skønheden ved de første tågede morgener, vækker både minder, beundring og lidt vemod...





Lad os håbe at September bliver mild og solrig, så vi kan nå at blive mætte af sommer inden de mørke måneder. Jeg ønsker jer ihvertfald en strålende September! :-)

Tusind Tak for jeres kommentarer! :-)

Lisbeth, hvis du læser med herinde igen... jeg så lige kommentarer om Wild Rover fra dit indlæg 7. Sept. Den Wild Rover jeg købte, er nemlig fuldstændig ligesom dem du nævner's erfaring: Syge blade og bladløs derefter, og svag vækst.
For nogle år siden fik jeg held med en stikling af den, som stadig står i drivhuset, og derinde er den aldrig syg, den vokser enormt og blomstrer fint.
Mit gæt er at din trives så godt fordi den får læ/lune fra væggen, det har jeg oplevet med mange andre roser, at bladene var langt sundere ved en væg.
Når det engang holder op med at regne (NU er jeg også træt af regn!) så tager jeg et billede derude, indtil da lige et par blomster billeder af Wild Rover i drivhuset:


Farven bliver lidt mere pink i drivhuset, men den er mørkere end på billedet. Det er en rose som trives i varme, uden at få meldug, og uden regn får den ikke stråleplet, så til jer der også har problemer med denne rose, så prøv at sætte den ved mur eller i drivhus.
Jeg har desværre ikke flere vægpladser, så jeg håber lidt endnu, at min købte plante pludselig vil trives, for jeg vil hellere nyde dens blomster ude i rosenstativet, end i en rosenjungle inde i drivhuset. 

Herunder et billede taget ind af drivhusdøren i sommers, af Lady Emma Hamilton i krukke på en bænk, men til venstre ses noget af Wild Rovers grene. Den går helt til loftet, med sidegrene som hænger med blomster (en ses i bunden af billedet)

Billedet til højre er fra i dag, se blot hvor sunde og fine bladene stadig er, når de aldrig bliver regnet på.
Det er dog langtfra alle roser som kan klare varmen uden af få meldug, men det kan Wild Rover sagtens (samt Margaret Merril, Bridge of Sighs og Lavender Flower Circus, som også er flyttet i drivhuset. Indtil nu har Lady Emma Hamilton og Evelyn heller ikke haft meldug, de står i krukke og flyttes ud noget af sommeren)


Held & Lykke med det! :-)

søndag den 16. juli 2017

Tiden flyver afsted...

Det ville være dejligt hvis tiden gik lige så hurtigt om vinteren, som den flyver afsted her i sommermånederne! Jeg kan slet ikke forstå hvordan den første halvdel af sommeren kunne gå så hurtigt... Heldigvis er vi jo stadig midt i årets allerbedste tid!!!! :-)

Mine lavendel blev beskåret rimelig hårdt for 2 år siden, fordi nogle var blevet for store, mens andre af de forpjuskede lavendel jeg reddede ud af skyggen, stadig var ranglede små planter.  Det er virkelig en balancegang at beskære dem så hækken har god fylde, uden at planterne bliver så store at blomsteraksene vælter. I år er det lykkedes, og de blomstrer meget smukt og danner en harmonisk hæk:



Herover kan man se farvespillet hvor der er udfyldt huller med købte planter i en lidt mørkere tone.
Læg mærke til nyremos og firling mellem stenene, dem har jeg plantet i små totter når jeg fandt småplanter i krukkerne og bedene. Jeg kan godt lide når belægning har patina og ser tidløs ud, og derfor valgte jeg at bruge de fliser med mest "flisepest" og alger, hvorimod de "rene" fliser blev lagt langs hækken.

Morgensol-siddepladsen herunder (hvor der var spejlbassin) er jeg simpelthen blevet så glad for! Der er blevet plads til krukker, og det midterste bed er blevet så yndigt:




Herunder samme vinkel og aftenlys en måneds tid senere:


Kongelys, Verbascum chaixii album ´Wedding Candles´



Læg mærke til rosen Veilchenblau bag bænken... Jeg elsker bare den rose!



Ja, dette haverum med morgensol bænk, har virkelig udviklet sig til "Haven´s Hjerte"


Bedene foran huset er også groet godt til, her et kig langs terrassen. Man kan næsten ikke se drivhusene i baggrunden.

En del roser er færdige med at blomstre nu, og flere er på retur, men det har været en meget fin rosensæson, på trods af at jeg fandt stængelsyge i flere roser i foråret. Giardina havde således en stor stamme som måtte skæres væk, men Paul Noël viste sig sagtens at kunne udfylde pladsen på rosenbuen helt alene! Dens blomstring var virkelig smuk i år (den er knap 6 år gammel):


 
Paul Noël er plantet på buens venstre side, hvorfra den sender sine lange grene henover rosenbuen, videre ind langs vægdrivhuset og rundt langs muren, derefter ud langs terrassens bagvæg hvor den hænger henover terrassetagets yderste hjørne ved tagrenden og blomstrer sammen med New Dawn og Julia Correvon. Dens længste skud er 10 m lange!:

Dejligt at få dækket den grimme tagrende! :-)

Martine Guillot er endnu en rose med umådelig vigør. Jeg havde f.eks aldrig turdet at plante en Mme. Alfred Carriére som klatrerose ved vores blot 3 m høje husmur, men Martine er næsten værre end madammen! 
Selv i næsten 3 m højde, sender Martine kraftigt armerede grene til tops, som er 1½-2 cm i diameter, lodret op... ofte lige op i taget under tagrenden. Jeg har kappet et utal af sådanne store vildfarne grene, og selv hendes blomsterskud er minimum en halv meter lange, med resultatet at grenene hænger langt ned når blomsterne tynger. 
Det er selvfølgelig rart at man kan nå blomsterne blot ved at stille sig på en stol, men det skygger umådelig meget med sådan en voldsom Martine-parasol af løv og blomster. Hun er dog hurtig tilgivet, for blomsterklaserne er fantastisk smukke, og duften er vidunderlig og luftbåren:




Jeg er så glad og stolt... min have er i Bolius´Juni nummer! Billederne er taget sidste år, og som tiden gik, var jeg ret sikker på at artiklen ikke var blevet til noget... men så for en uge siden kom min veninde med bladet... Wow, hvor det giver et sus af lykke, at se sin egen have på tryk!!! Jeg er så taknemlig og glad for at måtte opleve dette!!!! :-)
Der ligger endnu flere billeder på Bolius´  hjemmeside Her, end der er vist i artiklen. Her et par billeder fra den 6 siders artikel:



Til slut lige nogle buketter af roser som blev reddet ind før et voldsomt regnvejr. Til venstre William Shakespear, i midten Princess Alexander of Kent og Mme. Isaac Péreire, til højre er der flest Jude the Obscure og de rosa er Queen of Sweden/Scepter´d Isle, og i baggrunden er den lyse Albertine og den rosa Wrams Gunnarstorp.



Den lyse buket blev så smuk, ikke mindst da der også kom The Pilgrim i. Når jeg plukker inden et regnvejr, lader jeg normalt blomster med sideknopper blive siddende, men Jude the Obscure tåler slet ikke voldsomt regnvejr, så der er rigtig mange knopper af den rose i buketten. På 2. billede herunder, ses desuden Gloire de Dijon. Buketten duftede helt fortryllende, og blev stornydt i nogle dage:






Dejligt med sådan en regnvejrsdag, så man endelig har tiden til at sætte sig ned og reflektere over sommeren og haven, og lave et indlæg. Det har været en fornøjelse at få gennemset og sorteret billeder, og jeg håber at I vil nyde hvad jeg har valgt at vise fra min lille plet i haveuniverset!


Tusind Tak for jeres søde hilsner & kommentarer! :-)  og Tak til Malene for oplysningen om at Bolius bladet kan hentes gratis hos Jysk, det anede jeg ikke, så jeg skyndte mig selv at cykle til nærmeste Jysk for at få et par blade. Jeg googlede bladet og fik oplyst at det også kan hentes hos Idemøbler, Flügger, Bauhaus og Estate.

Der er et par ting der ærgrer mig i artiklen, hvor det lyder som om jeg ikke kan lide taks & buxbomhække. Misforståelsen er nok opstået fordi jeg fortalte, at jeg ikke fra start af havde forestillet mig haven i så stram grundplan som den er blevet, og da slet ikke med hække rundt om bedene. 

Lavendelhækkene er lavet af en lang række lavendelplanter som stod i haven, og som skulle flyttes da jeg opdelte haven i 3 rum. I den forbindelse har jeg altså aldrig fældet et gammelt æbletræ... kunne ikke drømme om det, tværtom ville jeg ønske at jeg havde sådan et gammelt træ... men jeg har fjernet en gammel rådden æbletræstub, da jeg ændrede på stien i haven.


Til spørgsmålet om roserne: Paul Noël remonterer, men kun sporatisk, den ser slet ikke ud som billedet ved anden blomstring. Jeg elsker dens frugt/æbleduft, så jeg er lykkelig for at den overhovedet remonterer! :-)

Martine Guillot minder meget om sin forælder: New Dawn, blot er næsten alt ved hende i dobbelt størrelse (blade, grentykkelse) og blomsterne lidt større og med lidt flere kronblade, men den er ikke tætpakket med kronblade som mange gammeldags roser. 
Jeg har ikke oplevet at den rådner i knopperne, men ligesom New Dawn kan den få sammenklistrede blomster/knopper når det har regnet meget, men ikke så slemt som mange andre roser.

Det er en fransk rose, opkaldt efter forædlerens frue: Martine, og den har aldrig været almindelig til salg i Danmark. Da jeg købte min i vinteren 2012/13 kunne den kun købes hos Rosenposten. 
Martine Guillot remonterer rigtig fint.

Den hvide spirblomst er en kongelys, ´Wedding Candle´ Den er bare så smuk! :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...